Titel: Mordet på en Havfrue | Forfattere: Rydahl og A.J. Kazinski | Sprog: Dansk | Sidetal: 413 | Forlag: Politikens Forlag
Denne fiktive fortælling foregår i 1800-tallets København, hvor fattigdom, kriminalitet og sygdom er hverdagskost. Digteren H.C. Andersen bliver fejlagtigt hovedmistænkt i mordet på en skøge. Sammen med skøgens søster, gør de hvad de kan for at finde den rigtige morder, inden det er for sent. Med ordensmagten i hælene, oplever og ser H.C. Andersen mange, grusomme og ufattelige ting, som sidenhen bliver en inspirationskilde til historierne om Den Lille Havfrue og Pigen Med Svovlstikkerne.
Da jeg hørte om denne bog, viste jeg, at dén måtte jeg bare læse. At anbringe H.C. Andersen i en krimi, hvor han er beskyldt for at være morderen, syntes jeg virkede særdeles tragikomisk, men også spændende og anderledes. Det viste det sig også at være, samtidig med, at der var plads til en del humor i de tanker som H.C. Andersen gør sig undervejs, og hvordan han forholder sig til sine egne handlinger og sin omverden. Hans måske lidt for karikerede karakter, gjorde det dog lidt svært at tage ham alt for seriøs (men måske, det var meningen?).
Hans personlighed fremstilles på en anden måde, end hvad jeg lige havde forestillet mig. Han beskrives som en meget selvbevidst, naiv, uskyldig og følsom person, der taler med ting og generelt har en lidt mærkelig opførsel. Igen er det sjovt, men virker, efter min mening, på nogen måder lidt forstyrrende omkring det der ellers foregår i romanen.
Bogen er skrevet i et tempo, hvor jeg måtte holde tungen lige i munden, for at kunne følge med. Til gengæld bidrog det dog med en handling som aldrig blev kedelig, og gav dermed anledning til endnu større læselyst for hvert endt kapitel.
Endelig vurdering:
Denne spændingsroman er vældig underholdende og meget anderledes end hvad jeg før har læst inden for genren (måske lidt for anderledes). Den er et udmærket bud på, hvordan H.C. Andersen var som person, og hvordan han opfattede sin verden gennem et kreativt filter, som var grobunden for hans mange eventyr. Det særligt imponerende ved denne bog er, at der har været tre forfattere om at skrive den; bag navnet A.J. Kazinski finder man nemlig Anders Klarlund og Jacob Weinreich. At tre mænd kan begå sådan en sprudlende og særpræget roman, om en af verdens mest elskede forfattere, er for mig temmelig imponerende; men det lykkedes dem ganske godt.
Ingen kommentarer