Forrygende debutkrimi af Katrine Engberg

Titel: Krokodillevogteren | Forfatter: Katrine Engberg | Sprog: Dansk | Sidetal: 364 | Årstal: 2016 | Forlag: Lindhardt og Ringhof

Esther de Laurenti ejer et byhus i København, og bor selv på 3. sal. Her skriver hun på en kriminalroman. Hvad hun ikke ved er, at hendes historie snart bliver til virkelighed, da underboen i byhuset findes myrdet på samme måde som hun har skrevet om i sin bog. Snart åbnes der op for en kriminalsag der strækker sig fra fastlandet til Færøerne i jagten på at finde en koldblodig morder. 

Jeg er i fuld gang med eksamen og har derfor ikke haft så meget overskud på det sidste, men jeg har alligevel ikke kunne lægge denne sag fra mig. Der er ingen tvivl om, hvorfor Katrine Engbergs debutroman fik så gode anmeldelser i sin tid. Plottet og karakteropbygningen er enormt godt afbalanceret, og det er sjælendt, man finder en roman, hvor lige dele plot- og karakterfokus går op i en højere enhed. Særligt kommer man tæt på kriminalbetjent Jeppe Kørner og hans privatliv, som inddrager læseren i en tid med sorg over en skilsmisse og nyt, forbudt begær. Det bringer ikke fortællingen ud af proportioner, men gør blot kriminalbetjenten følsom og menneskelig; én man bekymrer sig for. I bogen møder vi også Esther de Laurenti, som I min optik er en af bogens mest kulørte karakterer; hun er en pensioneret universitetslærer med en stor kærlighed til (for meget) rødvin, og så bor hun med sine to hunde ved navn Epistéme og Dóxa. 

Forfatteren er grundig i sine miljøbeskrivelser, og drager stor nytte af sin insider-viden fra sin tidligere erfaring som koreograf. Undertiden tager hun læseren med ind på Det Kongelige Teater, op under taget i det buede rum, hvor der også her udspiller sig grusomheder (og så har jeg ikke sagt for meget). 

Endelig vurdering:
Jeg giver bogen 5/5 stjerner. Det var en fremragende læseoplevelse. En københavnerkrimi fyldt med spænding hele vejen igennem, en rigtig pageturner som var nem at gå til. Katrine Engberg skriver kreativt, men også enkelt, så det er let at følge med. Persongalleriet er særdeles farverigt og bliver derved bogens kreative styrke. Personligt er jeg ikke så glad for krimier, men denne var alligevel helt sin egen og virkelig god for en læser som mig, der ellers er lidt kritisk og svær at imponere når det gælder denne genre.  

Ingen kommentarer