Sorg og ensomhed som ufrivillig barnløs - en personlig fortælling af Ida Bruhn Bull

| Anmeldereksemplar fra Forlaget Snepryd |

Titel: Det er lettest, hvis jeg holder kæft med, hvordan jeg har det | Forfatter: Ida Bruhn Bull | Sprog: Dansk | Sidetal: 110 | Årstal: 2020 | Forlag: Snepryd

'Det er lettest, hvis jeg holder kæft med, hvordan jeg har det' er en meget personlig fortælling om en kvinde hvis største ønske er at blive gravid. Men der er et problem; hun bliver ikke gravid på trods af adskillige forsøg med manden. Lægerne fortæller dem, at ingen af dem fejler noget, og at det nok skal komme, men at det tager tid. Det siger alle vennerne og familien i øvrigt også, men hvad ved de overhovedet om noget som helst? I mellemtiden vokser en dyb sorg gradvist, når hendes cyklus starter forfra, og parforholdet sættes undertiden på prøve. Sorg, had og ensomhed æder kvinden op indefra, at være ufrivillig barnløs fylder alt. Tankemylder, dårlig søvn og gråd er blevet hverdag. Hvis skyld er det, at hun ikke bliver gravid, og hvad skal hun nu stille op med tilværelsen?

Det er sjælendt jeg læser så virkelighedsnære bøger, og det er måske en af de mange grunde til, hvorfor denne rører mig. I skrivende stund er jeg selv en ung kvinde på 23 år, og det med børn, og om jeg overhovedet kan få børn, er ikke noget der bekymrer mig synderligt meget lige nu, men med denne bog får man lige en reminder om, at det ikke altid er nemt eller en dans på roser at blive gravid - det er så individuelt, hvor lang tid det tager, og hvor let det bliver. 

Forfatteren skriver hudløst ærligt om enhver følelse og tanke, der fylder i hverdagen. Hadet til veninderne, og andre kvinder, der med lethed bliver gravide, mens nogle ikke ved, hvorvidt de vil beholde barnet. For hovedpersonen er dagligdagen fyldt med evige frustrationer og provokationer fra alle sider, som langt hen ad vejen bliver til nedskreven følelsesudbrud på papir og ved gråd på badeværelset, skjult bag en smertefuld facade. Her er et uddrag fra bogen, som meget vel opsummerer forfatterens ærlige og sarkastiske tone, når hovedpersonen mærker et indre had og en misundelse rettet mod andre par:

"Blot fordi de har et molesteret underliv efter fødsel, en kluntet Emmaljunga-barnevogn og en faderfigur i hånden, betyder det ikke, at de har ret til at fylde et helt fucking fortorv. Derfor stiler jeg direkte mod vedkommende i min bane. Hvis ikke de rykker sig, stopper jeg op i min fremdrift, bliver stående og tvinger dem til at trække ind til siden og køre uden om mig. (...) Tillykke med din fertilitet, skrid ned af fortovstronen, kæmpe idiot." 

Endelig vurdering

Jeg giver denne bog 4/5 stjerner. Den er ærlig, den er hård, den har kant, den er på sin helt egen måde provokerende og tankevækkende. Skiftende mellem jeg-fortæller og tredjepersonsfortæller er forfatterens skrivestil intelligent, farverig og dybfølt. En varm anbefaling fra mig, hvis du interesserer dig for litteratur der stiller spørgsmål ved samfundets "korrekte" måde at leve på, meningen med tilværelsen og hvordan man kommer gennem den med dem man elsker, når den ikke udformer sig som man havde drømt om.